Byhaven i Ebeltoft

- inspiration til design af en lille have

- ideer til haveplan med haverum

- forslag til planter i små haver

 

HAVESYSLER      ANLÆG OG ETABLERING

Anlæg og etablering

- glem ikke planlægningen

Før man sætter skovlen i jorden, er det vores erfaring, at man med fordel kan forberede, planlægge, tegne og lave lister, så det praktiske arbejde kan gøres så hurtigt som muligt, og sådan at placeringerne af træer m.m. kan holde i mange år uden at stå i vejen eller skygge det forkerte sted.

Man kan kalde forberedelsen 'planlægning', 'havedesign' eller 'at tænke sig om'. Pointen er, at man ikke bør kaste sig hovedkuls ud i at lave have, efterhånden som ideerne dukker op. Nogle af ideerne er nemlig ikke gode i længden, og det er ærgerligt at opdage, at et tilvokset træ skulle have været plantet 1 meter til højre (med mindre man elsker at være spontan og ikke ærgrer sig over spildt arbejde).

Vi gør os som sagt gerne til talsmænd for, at man skal planlægge og udnytte sin have i detaljer. Men det er ikke nok at drømme og planlægge. Der skal hårdt arbejde, sorte negle og knofedt til, for at drømmehaven bliver til noget.
Der er dog ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, hver gang man skal foretage sig noget. Man kan lige så godt benytte sig af andres erfaringer, så her er nogle af vores erfaringer med at anlægge en have. Vælg et emne for at læse mere.

Byhaven i Ebeltoft er en privat have, som man kan besøge efter aftale. Haven er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall

Kopiering er ok, hvis .... du husker at skrive, at det kommer fra os.
Gælder tekst billeder og ideer.


Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk