Byhaven i Ebeltoft

- inspiration til design af en lille have

- ideer til haveplan med haverum

- forslag til planter i små haver

 

Astrantia major 'Rubra'

Stjerneskærm

Astrantia major 'Rubra' (Stjerneskærm)

Astrantia major 'Rubra' (Stjerneskærm)

Staude med yndige små stjerneskærme løftet højt over løvet.

Vækst
30 cm høje blade og 50-60 cm høje tynde stængler med de små stjernerskærme øverst.

Løv
Mørkegrønne lappede blade

Blomst
De smukke skærme som små stjerner med røde randblomster giver fine 'pletter' i statudebedet. Bedste blomstring er i juni, men de holder til ind i juli.
Velegnet til afskæring og kan tørres.

Voksested
Fuld sol-halvskygge.
Almindelig god jord. Kan godt lide veldrænet jord, men bør ikke tørste. Hos os er al jord dækket, så planterne ikke så let tørrer ud.

Anvendelse hos os
Hos os står stjerneskærmen i det haverum, der hedder skoven, hvor er den del af et bed med et naturligt udseende og pink-blå blomster i højsommer / sensommer.
Når vi husker det, plukker vi et par stængler i juni, når stjerneskærm er 'på toppen', og sætter dem i vase uden vand. Her tørrer de, så vi har bid af sommerens røde farver i vinterens grå vindueskarm.

Pasning i vores have
Sjerneskærm skal ikke bindes op, men den kan få grimme gule blade efter blomstring. Så klipper vi den ned og får tillige ofte en fin efterblomstring.

Formering
Planten breder sig velvilligt med frø. Den har så fine blomster, at det er velkomment, og ser meget mere naturligt ud, end når vi forsøger at mikse planterne.

Byhaven i Ebeltoft er en privat have. Den er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall

Kopiering er ok, hvis .... du husker at skrive, at det kommer fra os.
Gælder tekst billeder og ideer.


Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk