Byhaven i Ebeltoft

- inspiration til design af en lille have

- ideer til haveplan med haverum

- forslag til planter i små haver

 

HAVESYSLER   ⇘   ANLÆG OG ETABLERING      BROSTENSMUR MED DRÆN

Brostensmur med dræn

- til husløg

Bent fik til opgave at opføre en lav havemur på gårdspladsen.

Der var i forvejen en anden lav mur af brosten, så den nye mur skulle naturligvis også bygges af brosten.

Inspireret af en mur/gærde af kampesten, der var smukt bevokset med tørketålende planter, var opgave fra Lisbeth desuden, at der skulle være planter i toppen af muren. På en eller anden måde: "Jord i midten eller noget andet!" 

Løsningen blev, at muren blev bygget på et støbt fundament, der går 60 cm i dybden. Herpå er lagt brosten på både indersiden og ydersiden. Murens bredde svarer til to store brosten, hvor mellemrummene er fyldt med cement.

Øverst i muren mellem brostenene er lavet små hulninger til planterne, som skulle være husløg. Husløg kan gro i næsten ingenting, så nogle små hulninger var nok. Til gengæld var det vigtigt, at de fik dræn, så der ikke var stående vand. Det blev klaret med at putte bambuspinde ind i den våde cement fra bunden af hulningerne og ud af muren. Mens det størknede, blev pindende drejet lidt en gang imellem, og da det var næsten tørt, blev pindene trukket ud, og værsgo: Små afløbskanaler til overskydende vand.

PS Inden vi fyldte sandjord i hulningerne, blev de foret med filt, så drænene ikke stopper. Vi har været ude for det én gang, men det fiksede Bent med en lille tynd jernpind.

Byhaven i Ebeltoft er en privat have, som man kan besøge efter aftale. Haven er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall

Kopiering er ok, hvis .... du husker at skrive, at det kommer fra os.
Gælder tekst billeder og ideer.


Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk