Byhaven i Ebeltoft

- inspiration til design af en lille have

- ideer til haveplan med haverum

- forslag til planter i små haver

 

Chamaecyparis lawsoniana 'Wissels saguaro'

Kaktus-ædelcypres

Chamaecyparis lawsoniana 'Wissels saguaro' (Kaktus-ædelcypres) med sit karakteristiske udseende. Stedsegrøn.

Chamaecyparis lawsoniana 'Wissels saguaro' (Kaktus-ædelcypres) med sit karakteristiske udseende. Stedsegrøn.

Chamaecyparis lawsoniana 'Wissels Saguaro' er et spændende, stedsegrønt søjletræ, som vi anser for et af vores gode fund til en lille have.

Vækst
'Wissels Saguaro' er et søjletræ med en ganske kraftig stamme, hvorudfra der kommer en masse sidegrene, der snor og drejer sig. De store sidegrene sidder spredt med omkring ½ meters afstand, så væksten er ganske åben (billedet). Vi har læst i en engelsk fagbog, der udelukkende handler om ædelcypres, at den bliver 1½ meter høj, men dét passer ikke, for vores gror helt vildt og har lagt mindst en meter til i højden på tre-fire år.

Løv
'Nålene' er stålgrå og stedsegrønne. På de gamle grene bliver nogle af nålene gule og falder af. Det betyder ikke noget.

Vokseplads
Den skal have fuld sol og veldrænet jord, hvilket den også får hos os, da den står på kanten af et hævet bed.

Vores anvendelse
Vi har 'Wissels Saguaro' i haverummet 'Skoven'. Det eneste, vi regner med at gøre med denne skønhed, er at klippe de nederste grene af, så vi kan gå under den. Det bliver en superflot krone, der ikke kommer til at skygge, men som til gengæld vil tiltrække sig opmærksomhed og løfte blikket.

Byhaven i Ebeltoft er en privat have, som man kan besøge efter aftale. Haven er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall

Kopiering er ok, hvis .... du husker at skrive, at det kommer fra os.
Gælder tekst billeder og ideer.


Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk