Byhaven i Ebeltoft

- inspiration til design af en lille have

- ideer til haveplan med haverum

- forslag til planter i små haver

 

Clematis 'Star of India'

Klematis

Clematis 'Star of India' (Sensommerblomstrende Klematis)

Clematis 'Star of India' (Sensommerblomstrende Klematis)

Clematis 'Star of India' er hårdfør med 10 cm store purpurlilla blomster. Den blomstrer fra juli til september.

Blomsterne kommer på årets nyvækst, der er på 3-4 meter, og den skal derfor beskæres i foråret, inden den skyder nyt. Den kan beskæres ned til 30 cm over jorden.
Vi beskærer den lidt højere, så den kan danne krone over vores hoveder..

Som alle andre klematis kan 'Star of India' lide at stå med fødderne i skygge og hovedet i sol. Hos os er den plantet bag en hortensia, hvor den klatrer op i en jernsøjle med en pink rose 'Gertrud Jekyll', der på den måde bliver lidt mindre frøkenagtig og lidt mere uregerlig, end roser ellers er. 
Enkelte ranker er en gang i mellem så venlige at lægge sig ud i selve bedet mellem de andre røde-pink blomster. Den slags luksus er svær at arrangere og må nydes, når det sker.

Byhaven i Ebeltoft er en privat have. Den er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall

Kopiering er ok, hvis .... du husker at skrive, at det kommer fra os.
Gælder tekst billeder og ideer.


Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk