Byhaven i Ebeltoft

- inspiration til design af en lille have

- ideer til haveplan med haverum

- forslag til planter i små haver

 

Craetagus laevigata 'Punicea' syn. 'Crimson Cloud'

Enkeltblomstret rødtjørn

Crataegus laevigata 'Punicea' syn. 'Crimson Cloud' (Enkeltblomstret Rødtjørn)

Crataegus laevigata 'Punicea' syn. 'Crimson Cloud' (Enkeltblomstret Rødtjørn)

Crataegus laevigata 'Punicea' syn 'Crimson Cloud' bliver 4-6 meter høj, og er et vældigt fint træ til små haver. Det er bl.a. sundere end den meget plantede 'Pauls Scarlet', og da blomsterne også er smukkere, er det et rigtig godt fund. (Vi fandt det tilfældigt i et udsalgshjørne på en planteskole, fordi ingen tilsyneladende ville have sådan en skæv særling uden fyldte blomster). Som alle andre tjørn har den torne, der til en vis grad beskytter eventuelle fuglereder mod katte.
'Punicea' betyder skarlagen / rød.

Blomstring
Blomsterne er naturlige ikke-fyldte, mørk pink med en hvid stjerne i midten (billedet) og duften er vidunderlig.
Blomstringstiden er i maj.

Løv
'Crataegus laevigata 'Punicea' har relativt små, blanke, mørkegrønne blade.

Frugter
'Punicea' får lakrøde bær i massevis, som bliver siddende efter løvfald til glæde for mange fugle.

Voksested
Tjørn er nøjsom, vokser på næste al slags jord, foretrækker generelt sol/halvskygge og tåler ganske megen vind. (Tænk på, at de i naturen står i markskel, på skrænter og i solfyldte skovbryn.)

Pasning
Vi gør ingenting.

Anvendelse
Træet er et dejligt fugletræ til redebygning på grund af både grenvinkler og torne samt de mange bær. Både blomster og bær kan bruges til kryddersnaps, men det gør vi nu ikke. Vi har blot opstammet og sat to liggestole under kronen, hvor vi nyder både flimmerskygge og blomsterduft.

Byhaven i Ebeltoft er en privat have, som man kan besøge efter aftale. Haven er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall

Kopiering er ok, hvis .... du husker at skrive, at det kommer fra os.
Gælder tekst billeder og ideer.


Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk