Byhaven i Ebeltoft

- inspiration til design af en lille have

- ideer til haveplan med haverum

- forslag til planter i små haver

 

BYHAVEN I EBELTOFT   ⇘   ÅRETS GANG I TEKST OG FOTO   ⇘   FORÅR

Forår

- med bl.a. kodriver og andre forårsstauder

Fuglene har travlt ...
Bierne har travlt ...
Vi har travlt ...

Det er forår, og nu er blomstringen koncentreret i haverummet 'Skoven'. Her blomstrer løg og stauder i 'underetagens' skovbund, senere blomstrer clematis i øjenhøjde og træer i 'overetagen'.

Skovbund med gule anemoner, kodrivere og botaniske tulipaner.

Skovbund med gule anemoner, kodrivere og botaniske tulipaner.

Skovbunden er indbegrebet af forår

Skoven er det haverum, der ligger længst væk fra huset, og det er derfor det sted, der er mest 'vildt' og forhåbentlig ser ud, som om det er næsten naturligt, selv om det nok er et af de steder, der er under stammeste kontrol. (Det forklarer vi lidt mere om under Haveplan og havens rum.)

Da udtrykket i Skoven skal være 'naturligt' er forårets stauder naturlignende uden store, fancy blomster med aparte farver og frynser. Et udpluk ses på billederne herunder. Det er:

  • Primula elatior(Fladkravet kodriver)
  • Anemone seemannii Intermedia (Svovlgul anemone)
  • Pulmonaria rubra (Rød Lungeurt)
  • Omphalodes verna (Vårkærminde)
  • Waldsteinia ternata (Guldjordbær)
  • Lathyrus vernus (Vår-Fladbælg)

Nogle af forårets stauder i vores skovbund

Primula elatior (Fladkravet kodriver)

Primula elatior (Fladkravet kodriver)

Anemone seemannii 'Intermedia' (Svovlgul anemone)

Anemone seemannii 'Intermedia' (Svovlgul anemone)

Pulmonaria rubra (Rød Lungeurt)

Pulmonaria rubra (Rød Lungeurt)

Omphalodes verna (Vårkærminde)

Omphalodes verna (Vårkærminde)

Waldsteinia ternata (Guldjordbær)

Waldsteinia ternata (Guldjordbær)

Lathyrus vernus (Vår-Fladbælg)

Lathyrus vernus (Vår-Fladbælg)

Resten af haven

Magnoliabedet
Under Magnoliaens grenkuppel står tuer af hvide påskeklokker med skønne bordeaux farvetegninger.

Senere springer selve magnoliatræet ud samt en blodblomme ved siden af.

Magnoliablomster i hvid-lyserøde nuancer.

Magnoliablomster i hvid-lyserøde nuancer.

Teglhavens blomsterskyer

Når de gule erantis er afblomstret i Teglhavens bede, dukker små gule påskeliljer op og kort tid efter dækkes bedet af florlette skyer af teglfarvede blomster fra Bispehuen. Efter få uger er hele foråsfesten forbi. Bispehuen bliver nu til et neutralt grønt tæppe, og forsommeren tager for alvor fat i haverummet Fyrstien.

Epimedium warleyense 'Orange Queen' (Bispehue) i orange sort.

Epimedium warleyense 'Orange Queen' (Bispehue) i orange sort.

Byhaven i Ebeltoft er en privat have, som man kan besøge efter aftale. Haven er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall

Kopiering er ok, hvis .... du husker at skrive, at det kommer fra os.
Gælder tekst billeder og ideer.


Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk