Byhaven i Ebeltoft

- inspiration til design af en lille have

- ideer til haveplan med haverum

- forslag til planter i små haver

 

Fuchsia procumbens

Tivolilygte

Fuchsia procumbens i blomst

Fuchsia procumbens er en ikke-hårdfør, krybende, løvfældende busk, der ligner Pletter i luften.

Vækst
Tivolilygte bliver 10 cm høj og op til 90 cm bred.

Løv
Bladene er 1 cm store og grønne.

Blomst
Blomsterne er 1½ cm lange.
De fire sammenvoksede kronblade, der danner en lille tragt, er gule. Den yderste halvdel af kronbladene (der ikke er sammenvoksede, og som bøjer sig tilbage) er gulgrønne med tiltagende lilla spidser. Støvtrådene er røde, og støvknapperne har blå pollen..

Frugt
Hvis man er heldig, kommer der store, røde bær på, der indeholder frø.
Frugterne er angiveligt spiselige, men vi har ikke prøvet.

Voksested
Tivolilygte er ikke hårdfør og tåler ikke under -5 grader.
Kan stå i sol-halvskygge, men kan ikke lide, at det er for varmt - hvilket betyder, at den får halvskygge her i haven.

Pasning
Vi har kun et års erfaring med planten, men den skal tilsyneladende helst have godt med vand, bare der er godt dræn. Derudover skulle den være relativt tørketolerant.
Det anbefales at give pænt med gødning. Nogle anbefaler en ugentlig vanding med flydende gødning..

Anvendelse i vores have
I vores have står den i en krukke, så den kan sættes beskyttet om vinteren. Og den står i skygge om formiddagen med sol fra ca kl. 14.

Byhaven i Ebeltoft er en privat have. Den er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall

Kopiering er ok, hvis .... du husker at skrive, at det kommer fra os.
Gælder tekst billeder og ideer.


Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk