Byhaven i Ebeltoft

- inspiration til design af en lille have

- ideer til haveplan med haverum

- forslag til planter i små haver

 

 

HAVENS DESIGN

- derfor ser haven ud, som den gør

For os er de mest interessante haver dem, der uanset størrelse giver mange oplevelser.
Ikke den slags oplevelser, man finder i et omrejsende tivoli, men små, diskrete oplevelser, der stilfærdigt bombarderer sanserne både bevidst og ubevidst. Det har helt klart været et mål for os.

Bombardement af sanser

Et bombardement af sanser får ikke bare små haver, men enhver have til at virke større, for jo mere man oplever, jo større må haven være, ikke? Det er i hvert fald det, hjernen registrerer. (En pudsig detalje, der fremhæver en haves oplevelser, er det modsatte, nemlig ro og pauser, fordi de giver plads til at indtrykkene kan nå at lejre sig.)

Temaer, som vi har prioriteret

Da vi designede haven (og i den løbende justering), har vi især brugt disse tre temaer som mål for at gøre haven så interessant, fredfyldt og stor som muligt:

  1. Oplevelser og indtryk
  2. Ro og pauser
  3. Afstand og dybde

De enkelte tips og tricks, som vi har anvendt inden for de forskellige temaer, kan du finde via menuen, eller længere nede på denne side.

Man kunne arbejde med andre temaer, fx 'børnevenlig have' eller 'selvforsyning'. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan bruge. Men man skal jo kende det for at kunne vælge det - så her beskriver vi det, vi har gjort. Forhåbentlig kan det inspirerere.

Design med planter

Når vi ikke nævner planter som et selvstændigt designelement, så er det ikke, fordi vi ikke designer med planter. Tværtimod. Beplantning og planter er en integreret del i alle tre temaer, og vi bruger planter meget målrettet til at opnå forskellige nuancer af et bestemt design. Vi skriver mere fokuseret om de enkelte planter og plantegrupper under HAVENS PLANTER.

Oplevelser og indtryk i vores have

Jo flere oplevelser og sanseindtryk, man har i sin have, jo mere spændende er den, og jo større virker den.

Kontrast mellem sten og plante

Kontrast mellem sten og plante

^
En blå klokkeblomst op ad en sten som fokuspunkt og kontrast


Vi har især skabt oplevelser og indtryk (bombarderet hjernen) med nedenstående:

Ro og pauser i vores have

Hvis man har etableret mange oplevelser og indtryk i sin have, har man brug for en pause ind mellem alle disse indtryk. Det er ligesom i en opera, hvor man ikke orker at høre arier hele tiden, men nyder en pause med operakoret.

Store, ensartede flader skaber ro og harmoni.

Store, ensartede flader skaber ro og harmoni.

^
Bispehuer, der gentages i store ensartede flader, skaber ro og pauser


Vi har især benyttet os af disse tre ting til at skabe ro og pauser og lade hjernen få fred:

Afstand og dybde i vores have

Ved at skabe nogle optiske bedrag ved hjælp af perspektiv og farver, kan man få afstande i haven til virke større eller mindre efter behov. En opdeling i haverum samt placering af havens stier har også betydning for, hvor store afstandene i haven opfattes.

Højde kan skabes med andet end trækroner.

Højde kan skabes med andet end trækroner.

^
En vedbend i en høj jernsøjle til at skabe afstand og dybde


Vi har benyttet os af disse tricks til at skabe afstand og dybde:

Byhaven i Ebeltoft er en privat have, som man kan besøge efter aftale. Haven er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall

Kopiering er ok, hvis .... du husker at skrive, at det kommer fra os.
Gælder tekst billeder og ideer.


Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk