Byhaven i Ebeltoft
- inspiration til design af en lille have
- ideer til haveplan med haverum
- forslag til planter i små haver
Grunden er på 500 m2. Huset fylder knapt 200 m2.
Vores have cirka 300 m2, inkl. gårdspladsen, er fordelt på tre små bygninger og seks større eller mindre haverum, der hver for sig kunne udgøre en lille have.
Vi har valgt at inddele i haverum for at forhindre, at vi kan se hele haven i ét kig uden at gå på opdagelse, og fordi det giver os mulighed for at lege med forskelligheder i både planter, stil, farver og stemning.
Selv om vi besluttede, at de enkelte haverum skulle have forskellige funktioner og forskellig stil og stemning, var det også vigtigt for os, at stilen og rækkefølgen fulgte en overordnet logik frem for tilfældig inspiration. Efter mange overvejelser landede vi på den logik og den haveplan, man ser i dag.
Den overordnede logik er, at jo tættere, man er på huset, jo mere åbent, firkantet og tæmmet er det. Og jo længere man bevæger sig væk fra huset, jo mere lukket, organisk og vildtvoksende bliver det.
Vi er fortsat meget påpasselige med at følge den overordnede plan, så det ikke løber fra os.
^
Foto 1: Tættest på huset er haven solfyldt og minimalistisk.
Foto 2: Længst væk fra huset er der flimmerskygge, frodigt og fyldt med planter
Havens rum består dels af de rum, der er inde i småbygninger, dels af åbne haverum.
I det følgende kan du læse, hvordan de enkelte haverum er komponeret.
De er oplistet i rækkefølge fra huset:
Ydervæggene i vores have, dvs. skellene, består af en skønsom blanding af planter, husgavle, havemure og træhegn i forskellige udformninger, der tilsammen afspejler tidens gang i de seneste 300 år samt skiftende ejeres smag. Kønt er det måske ikke, men ganske charmerende. Man skal i hvert fald kunne lide det for at købe et tussegammelt byhus.
Murværket har vi overvejende holdt fri for planter. Vi kan godt lide at man kan se, at vi er i byen. Det giver en helt særlig stemning.
De andre steder har vi hegn: Træhegn og riohegn, der overalt er dækket af planter, fx Hydrangea petiolaris (klatrehortensie), der er en dejlig, frodig plante.
Et enkelt sted står der en tynd og misligholdt bøgehæk i skellet. Naboen vil gerne beholde den, og vi vil meget gerne slippe for at se på den. Derfor har vi opsat og tilplantet et riohegn en meter inde på vores grund, således at der nu en høj og frodig væg hos os med bl.a. et espalieret æbletræ, som der ellers ikke havde været plads til.
^
Havemur i skellet ind til naboen.
Vi har opdelt vores grund i haverum ved hjælp af det trelængede hus og andre småbygninger, samt tre hegn af rionet, der nu danner tydelige vægge mellem hhv. Teglhaven, Fyrstien og Skoven.
Vi har flere steder valgt rionet som væg og rumdeler frem for plankeværk og hæk, fordi riohegn 'kan meget' på én gang og af flere grunde passer godt til en lille have:
I hvert haverum har vi flere siddepladser. Det kan virke overvældende, men fordelen ved at se haven - eller blot et bed - fra forskellige sider er, at vi får forskellige oplevelser ud af samme kvadratmeter. Genbrug er godt i en lille have - fx af planter, der ses fra flere vinkler.
Byhaven i Ebeltoft er en privat have. Den er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall
Det er Lisbeth, der har skrevet teksten og taget billlederne, og det er IKKE ok, at du kopierer, med mindre du har fået lov.
Det gælder både tekst, billeder og ideer.
Du kan kontakte os HER
OM HAVEN
OM HJEMMESIDEN
Søg på hjemmesiden
Zoom ind og ud på skærmen
Kopier fra hjemmesiden, hvis ...
Se fotooplysninger
OM OS