Byhaven i Ebeltoft
- inspiration til design af en lille have
- ideer til haveplan med haverum
- forslag til planter i små haver
HAVENS PLANTER ⇘ BLOMSTER- OG BLADFARVER - Lilla surbundsbed
Vi har et surbundsbed, som har hovedblomstring i lilla farver i maj-juni måned.
Bedet ligger sammen med et pastelfarvet bed i det haverum, der hedder Fyrstien.
De to omgivende haverum er helt grønne, hvilket betyder, at farveorgiet virker ekstra overvældende, når man træder ind på Fyrstien.
Højdepunktet er i slutningen af maj - begyndelsen af juni, men vi har også plantet lidt, der blomstrer både før og senere, så det langsomt optrapper og nedtrapper.
^
Det lilla bed er tilplantet i etager, der udnytter de få kvadratmetre flere gange.
'Underetagen', dvs bunden af bedet, er ved at vokse til med lave azaleaer i lilla-pink farver, der blander sig mellem hinanden. Der er også lidt tyttebær og en enkelt primula samt lidt Canadisk hønsebær.
'Midteretagen' består af kroner fra opstammede 'Polarmacht', JPM Regal, en ukendt rhododendron, vi kalder 'Jens' og en lilla azalea, der er ved at blive stammet op.
'Overetagen' består af kroner fra opstammede 'Catawbiense Grandiflora' og 'Blueshine Girl'.
Foran bedet stå nogle krukker med blå klokker, så det ikke bliver for vammelt med kun lilla.
Primula vialii har røde knopper og lyslilla blomster, der blomstrer nedefra, så den ligner en munter nissehue. Vialii'en er den sidste, der blomstrer i det lilla bed.
Blomsten er hvid, men 'Blueshine Girl' plantet og medtaget i denne række af lilla planter, fordi de nye skud er lilla.
» Læs mere om vores Rhododendron 'Blueshine Girl'
Rhododendron camtchaticum er krybende og er således en del af bunddækket / nederste etage i det lilla bed.
» Læs mere om vores Rhododendron camtschaticum
Rhododendron 'Catawbiense Grandiflorum' er opstammet til et lille træ. Kronen blomstrer lilla i maj.
» Læs mere om vores Rhododendron 'Catawbiense Grandiflorum'
'Diamant Himmelblau' blomstrer rosa/lyslilla i maj/juni.
» Læs mere om vores Rhododendron 'Diamant Himmelblau'
Blomstrer, som andre 'Diamanter', i maj-juni.
Blomstrer, som andre 'Diamanter', i maj-juni.
Blomstrer, som andre 'Diamanter', i maj-juni.
Blomstrer, som andre 'Diamanter', i maj-juni.
'Jens' er en foræring fra vores søde nabo, Jens, der havde den i en krukke, hvor der ikke længere var plads. Vi kender ikke navnet, men den er flot lilla med en mørkere ganeplet, og når vi taler om den, hedder den 'Jens'. Størrelsen bliver en overraskelse. Vi håber at opstamme den til et lille træ med en stammehøjde på ca. 80 cm.
'Karin Seleger' er lav og blomstrer allerede i april-maj med mange, mindre, blå-lilla blomster.
Rhododendron 'Polarnacht' kan blive et par meter. Foreløbig er den opstammet til et lille træ på ca 80 cm. stamme, og da den bliver meget højere end lovet, skal enten stammen gøres højere, eller kronen skal holdes nede, for at proportionerne bliver korrekte - eller fældes.
Stort set løvfældende, 150 cm. Tidlige, duftende, pink blomster.
Rhododendron 'Pulap' er ganske lav og starter så småt den lilla 'buket' allerede i april.
'Purpurtraum' blomstrer purpurviolet i maj-juni.
» Læs mere om vores Rhododendron 'Purpurtraum'
Blomstrer lilla - er ved at blive stammet op til et lille træ
Byhaven i Ebeltoft er en privat have. Den er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall
Det er Lisbeth, der har skrevet teksten og taget billlederne, og det er IKKE ok, at du kopierer, med mindre du har fået lov.
Det gælder både tekst, billeder og ideer.
Du kan kontakte os HER