Byhaven i Ebeltoft

- inspiration til design af en lille have

- ideer til haveplan med haverum

- forslag til planter i små haver

 

Malus domestica 'Starcats'

Søjleæble

'Starcats' er et søjleformet æbletræ, der derfor passer godt til en lille have. Det tilhører en ny familie 'Cats' på fem sorter. Fælles for dem alle er, at de er skurv-, meldug- og kræftresistente, har flotte frugter og lav tendens til at sætte sidegrene.

Vækst
'Starcats' er langsomtvoksende, op til 3 meter højt. Skulle blive et kompakt og slankt søjletræ med mange sporer.

Løv
Bladene er grønne og sunde.

Blomst
Blomstrer middel-sent, så forårsfrosten forhåbentlig er overstået.

Frugt
Æblerne er sprøde og røde - minder om 'Elstar'. Modner i september og smager bedst nyplukket, dvs, ikke et gemmeæble. Til gengæld kan æblerne sidde ret længe på træet uden at falde af, så man kan nuppe sig et æble i ny og næ.

Bestøvning
Har brug for en bestøver - vi har tre andre æbletræer, bl.a. et andet Cats-træ, og et par paradisæbler lige i nærheden. Starcats er selv en god bestøver.

Vokesplads 
Starcats foretrækker en næringsrig og læfyldt plads i sol ligesom andre frugttræer.

Beskæring
Da træet er så slankt med sporer på hovedstammen, skal der kun beskæres sideskud, dvs, at man i løbet af sommeren klipper evt. sidegrene over fem blade, så den kan modannes til en frugtspore. Topskuddet vil - som på vores øvrige søjlefrugttærer - blive beskåret, så træet holder sig omkring 2 meter højt.

Starcats i vores have
Starcats blev sammen med Greencats plantet i 2013, så det er sådan set nyt og uprøvet, men det anbefales fra mange sider, så vi har store forventninger. De er købt i en almindelig planteskole.

Byhaven i Ebeltoft er en privat have, som man kan besøge efter aftale. Haven er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall

Kopiering er ok, hvis .... du husker at skrive, at det kommer fra os.
Gælder tekst billeder og ideer.


Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk