Byhaven i Ebeltoft

- inspiration til design af en lille have

- ideer til haveplan med haverum

- forslag til planter i små haver

 

HAVEARBEJDE      FORMERING - Nedkrogning af gren

Nedkrogning af gren

- langsommelig, men velegnet til visse buske

Nogle planter kan man formere ved at kroge en gren ned på selve moderbusken og lade den slå rod i haven, fx hortensier.
1) Man tager simpelthen en gren og holder den permanent fast mod jorden, gerne nedgravet en lille smule.
2) Hold det nedkrogede sted fast med en sten eller en solid metalkrog af fx en gammel renseribøjle. Husk, at grenen IKKE må løsne grebet i jorden ét øjeblik, så rodslåningen forstyrres.
3) Når stiklingen efter et par år har slået god rod - ikke bare rod, afklippes grenen fra moderbusken om foråret, mens man lader den nye plante vokse videre på stedet sommeren over.
4) Når man er sikker på, at den kan klare sig selv, kan man i efteråret omplante til en potte, eller evt. plante på det blivende sted.
Metoden tager flere år, og mens det står på, skal der afsættes plads til stiklingen, så vi bruger stort set ikke denne metode. Vi har dog formeret bl.a. en dværgform af en egebladet hortensie på den måde. De er nemlig lidt dyre og svære at skaffe, så det var umagen værd. Et andet sted har vi formeret en fjeldribs, da vi ikke kunne købe ét stk, men kun bundter af barrodede planter til hæk.

Byhaven i Ebeltoft er en privat have. Den er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall

Kopiering er ok, hvis .... du husker at skrive, at det kommer fra os.
Gælder tekst billeder og ideer.


Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk