Byhaven i Ebeltoft

- inspiration til design af en lille have

- ideer til haveplan med haverum

- forslag til planter i små haver

 

HAVESYSLER       HAVEARBEJDE      OPBINDING AF TRÆER

Opbinding af træer

- sådan gør vi

Træer har brug for støtte og opbinding de første år, efter at de er plantet - nogle har brug for det hele livet.

Vi opbinder vores træer af tre grunde:

1) For at styre stammen. Det gælder både købte træer og dem, vi selv opstammer. Stammen må sådan set gerne kroge sig, men det må ikke se ud, som om hele træet er ved at vælte. Og stammen må ikke knække.

2) For at få træet til at vokse som lyn og torden, fordi vi er utålmodige. Derfor binder vi topskuddene op, så de ikke giver sig til at vokse udad, mens planten venter på et nyt topskud året efter. Det gør for eksempel Papegøjebusk. Vi binder også topskuddet op, for at det ikke skal knække, så vi skal vente på en ny top. Vi har nemlig oplevet, at et naturligt topskud på en flot sort hyld knækkede i en sommerblæst. Dét sker ikke igen!

3) For at forhindre at hele træet vælter. Især planteskoletræer, der ikke er vokset til på stedet, har en meget stor plantemasse oven for jorden i forhold til størrelsen på roden under jorden. Det vil sige, at blæsten har meget at få fat i, uden at træet har en rod til at holde fast med. Det gælder både planter med klump og planter i potte. Hvis roden ikke holdes fast, vil de små nye rødder hele tiden blive slidt over, når træet svajer, og det tager evigheder, før roden får ordentlig fat. (Hvis den overhovedet gør det, før træet vælter.) 

Herunder finder du vores erfaringer med:

  • Stokken, som vi binder op til
  • Snoren, som vi binder op med
  • Det løbende eftersyn og pasning

Sådan vælger vi stok til opbinding

Når man skal binde et fritstående træ op, skal man bruge en bambusstok, træstolpe eller noget tilsvarende at binde op til. Skal man opbinde et espaliertræ, er det naturligvis ikke nødvendigt.
Vi bruger kun én stok per stamme. Planter man meget store træer eller træer, der vokser meget udsat, kan arrangementer med to eller tre stokke være nødvendigt. Det er det ikke hos os.
Vi bruger mest bambusstokke: Små, der er to cm i diameter og mindst to meter lange, til mindre træer eller de første år, og store stokke, der er tre til fire cm i diameter og har en længde omkring tre og en halv meter. Det giver en meter under jorden og to og en halv meter over jorden til stamme og krone.
Stokkene køber vi på planteskoler/plantecentre, der enten har dem hjemme eller kan skaffe dem - hvilket enhver ordentlig planteskole bør kunne.
Til vores rhododendron, der skal have livslang opbinding, har vi valgt galvaniserede rør, der ikke en dag knækker nede i jorden, og som i øvrigt passer i materiale til havens rio-hegn mellem haverummene.
Læs vores fem erfaringer om, hvordan man vælger og nedbanker sin stok.

Erfaring nr. 1

Det vigtige, når man vælger sin stok, er, at den skal være af et materiale, som er så solidt, at stokken øverst oppe kan bære en tung krone i storm.
For det andet skal stokken være så lang, at planten kan vokse i flere år, uden at man skal genere plante og rødder med en ny stok.
For det tredje skal stokken være så holdbar, at den ikke rådner efter to vintre.
Endelig må stokken gerne være diskret. Det er utroligt, så meget den slags ses, når man ikke vil have det.

Erfaring nr. 2

Stokken placeres tæt på stammen, så der ikke bliver 'slør' i opbindingen, hvorved den levende bark skurrer frem og tilbage mod stokken. Resultatet kan være så store sår, at træet går ud

Erfaring nr. 3

Man skal lirke stokken ned i jorden, så man ikke beskadiger rødderne unødigt. Det er lidt en følelsessag, for man er ofte også nødt til at give stokken nogle ordentlige slag med en hammer for at få den ned. En spids stok er en fordel. Ikke kun fordi man skal slå mindre hårdt, men også fordi den baner sig vej på en mere skånsom måde. Vi 'forborer' nogle gange med en mindre bambuspind for at tjekke, om der er plads i jorden, dér hvor vi har tænkt os at mase stokken ned. Hvis planten havde en pind, da man købte den, kan man om muligt anvende samme hulrum igen.

Erfaring nr. 4

Stokken skal bankes ned med vatterpas. Skæverter er ikke til at holde ud i længden, og husk at træet skal stå i mange, mange år.

Erfaring nr. 5

Stokken skal langt ned!
Spidsen af stokken skal et godt stykke ned under roden for at kunne modstå det træk, der kommer i toppen, når kronen svajer i vinden. Hvis stokken slutter samme sted som roden, tipper hele molevitten ved første vinterstorm. Eller endnu værre: Det tipper om tre år, når du er blevet rigtig glad for træet. Dette forhold betyder, at man ikke kan bruge de pinde, der eventuelt står ved planten, når man køber den.

Ekstraregel

Stammen har godt af at bevæge sig - det styrker dens smidighed og dermed evne til at kunne klare sig selv i vinden. Det betyder, at man skal have lidt fingerspidsfornemmelse for, hvornår man kan slippe stammen fri. Når den ser ud til at kunne klare sig, kan man eventuelt prøve at udskifte stokken med en kort stok og kun opbinde stammen for eksempel en halv meter over jorden. På den måde kan man støtte roden, mens den vokser til, og alligevel give stammen plads til at vokse sig stærk. Her kan en trykimprægneret pæl være egnet: kort og solid.

Sådan vælger vi snor til opbinding

Vi binder først og fremmest op med snor, der er så tyk, at den hverken knækker hurtigt eller skærer sig ind i barken.
Derudover er det en hel videnskab, hvilket materiale man skal vælge, og vi skal ikke gøre os til eksperter. Her er nogle af vores erfaringer:

Sejlgarn
Sejlgarn er diskret og bleges pænt. Det skrumper i regn, så det må ikke bindes for stramt fra starten. Det holder kun et par sæsoner, hvilket er en fordel, for det snører ikke stammen efter et par år. Men opbindingen forsvinder også pludseligt. Vi bruger nogle gange en tynd sejlgarn til topskuddene, der bindes MEGET løst. Kun som en lille støttende hånd.

Tjæret sejlgarn
Tjæret sejlgarn fra en maritim forretning er noget af det bedste: Tyk, så den ikke snærer. Tjæret, så den ikke skrumper. Smukt gråbrun, så den stort set ikke ses. Blød, så den ikke gnaver. Forlænget holdbarhed, så den holder en sæson længere end almindelig sejlgarn. Den tjærede version er naturligvis dyrere end standarden, men den er altså også lækker!

Snor med metal
Bindesnor med metal indeni er hurtig at arbejde med og hurtig at løsne på det løbende eftersyn, uden at man skal hente ny snor og saks. En dyr og dejlig luksus. Vælg sort, brun eller meget mørkegrøn. Hvid og lysegrøn ses på laaang afstand. PS Vi har også prøvet en billig model. Her holdt gumminbelægningen knapt en sæson, og den tynde ståltråd gnavede desværre ind i træet, uden at vi opdagede det!- vi havde jo lige bundet det op.

Tørresnor
Tørresnor, af den slags der er plastikbelagt, er god, men noget stiv og skal have en knude ekstra. Den hvide farve er bedst og bliver lidt mindre skrigende efter en sæson eller to. Den grønne kunne være oplagt, men vi synes, den skriger for meget til naturens grønne farver. Vi bruger bl.a. tørresnor til vores rhododendrontræer, som skal have livslang opbinding. Billig, snoet tørresnor af nylon er noget bras: Knuden skrider med det samme. Brug ikke penge på det. Den vævede snor er derimod ok.

Nylonstrømper
Strimler af gamle sorte/brune nylonstrømper er et udmærket materiale: Billigt, elastisk, holdbart og diskret.
Er også velegnet til at beskytte en stamme mod gnav fra pælen.

Cykelslanger
Strimler af gamle cykelslanger fungerer ganske fint og diskret ligesom nylonstrømperne. Det kræver dog et søm i en stok at fastgøre, da de er lidt tykke at binde knude med.

Justerbare bånd
I handlen findes også justerbare bånd af mere eller mindre hård plastik eller vævede bånd. De er for så vidt smarte, men vi synes, de er lidt vel overdimensionerede til vores brug.

Sådan efterser vi løbende opbindingerne

Opbindinger skal jævnligt efterses. Vi gør det på de daglige runder: Kigger og mærker lidt her og der, mens vi generelt kontrollerer, om planterne ser ud til at være glade for at bo hos os.

Snoren

Snoren skal løbende tjekkes, så den ikke snærer ind i stammen. Man skal især være over opbindingerne i vækstsæsonen (fra foråret og hen over sommeren) fordi stammen i den periode kan lægge forbavsende meget til tykkelsen. Så giv i bogstaveligste forstand træet lidt ekstra snor om foråret.

Barken

Det samme jævnlige eftersyn gælder også barken, hvor den rører stokken, der kan gnave i træets bark, hvis man ikke er påpasselig. Og store sår kan sætte træet gevaligt tilbage. Er man rigtig uheldig, kan det gå ud.
Tjek endelig også stolpens øverste kant. Stokken kan nemlig ikke bare gnave selve stammen, men toppen kan gnave de nederste grene i kronen.

Stokken

Periodevis skal man tjekke, at stokken fortsat holder, det vil sige, at den ikke er knækket eller rådnet i jorden. Det gælder ikke mindst om efteråret, hvor træet skal rustes til efterårets og vinterens storme.

En flov histore

Trods vores ihærdige tjek af opbindingerne kan det godt løbe fra os, fordi nogle stammer pludselig vokser og har brug for at spænde livremmen ud i løbet af få uger. Et frygteligt eksempel var vores Cornus Controversa, der ikke rigtig ville skyde i toppen i foråret 2010. Vi var ligefrem bekymrede for dets overlevelse trods mange flotte blade og skud i siderne. Toppen var og blev stående, hvor den var. Vi prøvede at binde et lille tyndt skud op for at fortælle den, at den skulle være top, men lige meget hjalp det. Indtil noget pludselig en dag tog ved bæstet, og skuddet blev en meter højt og naturligvis voksede i tykkelse. Der gik lidt tid, før vi opdagede det, så opbindingen havde lavet en fæl snørefure. Vi bandt selvfølgelig om, og i dag har træet og skuddet det heldigvist fint.
Selv om det er flovt, er det også en historie, som vi håber, andre vil tænke på, når de går rundt i deres haver. 

^
Selv om det er flovt, at vi lod en opbinding lave en snørefure, er det også en historie, som vi håber, andre vil tænke på, når de går rundt i deres haver.


Byhaven i Ebeltoft er en privat have, som man kan besøge efter aftale. Haven er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall

Kopiering er ok, hvis .... du husker at skrive, at det kommer fra os.
Gælder tekst billeder og ideer.


Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk