Byhaven i Ebeltoft

- inspiration til design af en lille have

- ideer til haveplan med haverum

- forslag til planter i små haver

 

HAVESYSLER      HAVENS DRAM      PARADISÆBLE - dram

Paradisæble (og andre æbler)

- vores opskrift på dram

Man kan bruge alle slags paradisæbler og æbler. De giver forskellige kryddersnapse med hver sin nuance i smagen. Vi har to paradisæbler. Det ene er et lille træ med krone, der passer til vores lille have. Det hedder Malus 'Gorgeous'. Æblerne bliver 2 cm store. De falder af længe inden vinteren, så de dur ikke som vinterfuglemad. Derfor kan man lige så godt plukke nogle i slutningen af september, når de begynder at modne, og forberede en lille flaske jule-æbledram.
Det andet paradisæble er et søjletræ af sorten 'Maypole'.

Her er vores opskrift:

  • Æblerne plukkes, når de er modne, søde og saftspændte og endelig ikke melede.
  • Æblerne skæres over og dækkes med vodka. Kernehus, blomst m.m. kan blive siddende, med mindre man vil anvende de frasiede æbler i fx. en æblekage eller muffins.
  • Trækker ca. 1 måned, hvorefter æblerne filtreres fra. Kan også sagtens stå op til et år.
  • Lagres gerne 1 måned. Vi synes ikke, det kan svare sig at lagre æbledram i årevis. Men den kan såmænd godt tåle det. Og omvendt: Hvis man glemmer glasset og først kommer i tanker om æblerne i juleferien, så kan den sagtens drikkes med det samme. Vi har prøvet begge dele.
  • Fortyndes efter smag. Vi fortynder ikke. Smagen kan evt forstærkes med lidt sukkerblanding.
  • Fin lys dram med spinkel ofte let syrlig smag. OK som en lille drink, men vi synes ikke, frugtsmagen er interessant til mad.

Byhaven i Ebeltoft er en privat have, som man kan besøge efter aftale. Haven er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall

Kopiering er ok, hvis .... du husker at skrive, at det kommer fra os.
Gælder tekst billeder og ideer.


Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk