Byhaven i Ebeltoft

- inspiration til design af en lille have

- ideer til haveplan med haverum

- forslag til planter i små haver

 

Rhododendron 'Blueshine Girl'

Stedsegrøn rododendron

Rhododendron 'Blueshine Girl' er en stedsegrøn, mellemhøj, sund og relativt hårdfør surbundsplante.

Vækst
'Blueshine Girl' vokser middelkraftigt og skal blive 1-2 meter høj og 1,2-1,5 meter bred. Højden kan dog diskuteres. Vores er nemlig opstammet med først en stamme på 150 meter og dernæst en krone på foreløbig ca 80 cm i højden.

Løv
Bladene er ovale og stedsegrønne. De nye skud er lilla. Det samme er de nye grene og bladstilke. Farven aftager med alderen.

Blomst
'Blueshine Girl' har lilla knopper, der springer ud i maj.
Blomsterne er hvide med lille rød ganeplet. Enkeltblomsterne er 6 cm store, og der sidder cirka 10 stk i hver af de åbne blomsterhoveder.

Vokseplads
Som alle rhododendron kræver 'Blueshine Girl' surbundsjord.
Nogle anbefaler en beskyttet vokseplads, læ og ingen barfrost, andre siger, at den er fuldt hårdfør. Hos os er den stammet op, og kronen får kulde og blæst. Den ser også nogle gange lidt muggen ud efter vinteren og smider en del af bladene, Men den glemmer det hurtigt, når foråret ankommer, og sætter straks masser af nye blade og blomster.
Som mange rhododendroner vil den gerne have lidt flimmerskygge / halvskygge, som i en skov. Hos os står rødderne i skygge og kronen får fuld sol.

Blueshine Girl i vores have
Vores Rhododendron 'Blueshine Girl' er opstammet til et lille, stedsegrønt træ med en ca 150 cm høj stamme.
Vi har købt den opstammet, men vi er selv ved at opstamme andre planter, inkl. rhododendroner.
På grund af 'Blueshine Girl's lilla skud har vi plantet den sammen med andre lilla rhododendron.

Se vores andre rhododendroner / alle surbundsplanter.

Byhaven i Ebeltoft er en privat have, som man kan besøge efter aftale. Haven er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall

Kopiering er ok, hvis .... du husker at skrive, at det kommer fra os.
Gælder tekst billeder og ideer.


Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk