Byhaven i Ebeltoft

- inspiration til design af en lille have

- ideer til haveplan med haverum

- forslag til planter i små haver

 

HAVESYSLER      HAVENS DRAM      SURBÆR - dram

Surbær

- vores opskrift på dram

Surbær (Aronia melanocarpa 'Aron') sætter massevis af frugter, og da bærrene kan bruges til marmelade, tænkte vi, at de også måtte kunne bruges til kryddersnaps. Dengang kunne vi ikke finde nogen, der havde prøvet det før, hverken i bøger eller på internettet, men vi satsede en halv flaske vodka til forsøget - og har nu lavet surbærdram med succes i fire år.

Her er vores opskrift på surbærdram:

  • Bærrene plukkes, når de er modne, og inden solsorten spiser dem (og man skal godt nok være hurtig).
  • Dækkes med vodka og trækker et års tid.
  • Vi synes ikke, den vinder ved lagring, men forløbig har den tålt at blive fire år.
  • Fortyndes efter smag. Vi fortynder stort set ikke, men tilsætter derimod en del sukker/smagsforstærker. Måske ½ dl til 3 dl færdig dram.
  • Giver en karakteristisk bitter-syrlig smag
  • Vi drikker den mere eller mindre sødede dram til leverpostej, paté og visse oste, men man må prøve sig frem.

Byhaven i Ebeltoft er en privat have, som man kan besøge efter aftale. Haven er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall

Kopiering er ok, hvis .... du husker at skrive, at det kommer fra os.
Gælder tekst billeder og ideer.


Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk