Byhaven i Ebeltoft

- inspiration til design af en lille have

- ideer til haveplan med haverum

- forslag til planter i små haver

 

Thuja occidentalis 'Holmstrup'

Tuja, Livstræ

Thuja ocidentalis 'Holmstrup' (Livstræ)

Thuja ocidentalis 'Holmstrup' (Livstræ)

Thujaer er nogle af de træer, der får den smukkeste bark, og da vi opstammer vores Holmstrup, bliver resultatet et lille opstammet, stedsegrønt træ med en krone på 2 x 2 meter og en køn stamme. På billedet herover ses Holmstrup forrest. Den er efterfølgende begyndt sin opstamning, og man må forestille sig den nuværende grønne form løftet op som krone på en stamme.

Vækst
'Holmstrup' bliver 3-4 meter høj og 1½-2 meter tyk

Løv
Thujaer er saftiggrønne. De tåler beskæring, men kun i det grønne, da man ikke kan regne med, at de skyder fra nøgne grene.

Frugter
En særlig egnskab ved 'Holmstrup' er, at den får små kogler, der først er grønne siden teglfarvede / gyldenbrune. Da Holmstrup hos os vokser i haverummet 'Teglhaven', er det et fint supplement til de øvrige teglfarver.

Vokseplads
Thujaer skal have fuld sol, evt. halvskygge.

Beskæring
Vi beskærer med henblik på opstamning og beskærer løbende parallegrene, der kan flække træet dødeligt. Løvet studser vi efter behov.

Byhaven i Ebeltoft er en privat have, som man kan besøge efter aftale. Haven er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall

Kopiering er ok, hvis .... du husker at skrive, at det kommer fra os.
Gælder tekst billeder og ideer.


Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk