Byhaven i Ebeltoft

- inspiration til design af en lille have

- ideer til haveplan med haverum

- forslag til planter i små haver

 

BYHAVEN I EBELTOFT   ⇘   ÅRETS GANG I TEKST OG FOTO   ⇘   VINTER

Vinter

- med former, farver og lys i mørket

Når bladene er faldet af de løvfældende planter, er det godt med faste former fra kuglerunde buksbom, farver fra en mur, stedsegrønne planter og røde og gule kornelgrene.

Vinterfarver fra en mur, stedsegrønne blade og røde og grønne grene

Vinterfarver fra en mur, stedsegrønne blade og røde og grønne grene

Sne i haven lysner og fremhæver former

Når efteråret knaldfarver er væk, og mørket har sænket sig, er det bare at vente på vinterens sne, der lysner hele verden, og som usvigeligt kommer i større eller mindre mængder.
Sneen er i haven en kærkommen gæst (og her undlader vi at tænke på trafikken). Sne på planter, lysthuse, havemure osv. får haven til at se helt ny ud, og man opdager skønne strukturer, der om sommeren forsvinder i blade og blomster, der tager al opmærksomheden.
En snegave er også, at sneen luner jorden. Kommer der megen og tung sne, fejer vi det af buske og træer, så grenene ikke knækker. Specielt vores thujaer holder vi øje med, så de ikke vælter ud til siden.

Sne, jul og lys i mørket

Buksbomkugle giver fine former med sne på

Buksbomkugle giver fine former med sne på

Kristtornens røde bær lyser op i sneen

Kristtornens røde bær lyser op i sneen

Flotte grenstrukturer træder tydeligt frem med sne på.

Flotte grenstrukturer træder tydeligt frem med sne på.

Fuglekasserne pynter og giver vinterly for fugle i hård frost

Fuglekasserne pynter og giver vinterly for fugle i hård frost

I julen nyder vi bl.a. den hjemmebryggede dram

I julen nyder vi bl.a. den hjemmebryggede dram

Lys uden for vinduerne gør godt i en mørk tid.

Lys uden for vinduerne gør godt i en mørk tid.

Endelig en dag smelter sneen

På trods af nok så fine oplevelser med sne i løbet af vinteren, så er der ikke noget skønnere, end når solen sidst på vinteren får så megen magt, at sneen smelter, og det så småt begynder at gro. Det er SÅ skønt at stå foran en ny lang sæson i haven, og lede intenst efter tegn på det tidlige forårs første blomster.

Endelig tør vinterens sne og himlen bliver blå

Endelig tør vinterens sne og himlen bliver blå

Årets første spirer kommer trods frost og kulde

Årets første spirer kommer trods frost og kulde

Byhaven i Ebeltoft er en privat have, som man kan besøge efter aftale. Haven er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall

Kopiering er ok, hvis .... du husker at skrive, at det kommer fra os.
Gælder tekst billeder og ideer.


Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk