Byhaven i Ebeltoft

- inspiration til design af en lille have

- ideer til haveplan med haverum

- forslag til planter i små haver

 

Weigelia florida 'Verweig' syn. 'My Monet'

Dværgklokkebusk

Weigelia florida 'Verweig' syn. 'My Monet' (Dværgklokkebusk)

Weigelia florida 'Verweig' syn. 'My Monet' (Dværgklokkebusk)

Dværgklokkebusk 'Verweig' er en lille, nem og hårdfør løvfældende busk med brogede blade. 
Den kaldes også Weigelia florida 'My Monet' og er et sandt mesterstykke.

Vækst
Lille 'Verweig' er en relativt tæt og langsomtvoksende dværgbusk, der bliver ca 45 cm høj og 45-60 cm bred.

Løv
De ellipseformede blade er smukt brogede i mørkegrønt med creme og mørk rosa kant. Jo mere sol jo mere rosa. Jo mere skygge jo mere hvidt. Farverne holder hele sæsonen, og busken er derfor interessant også uden for blomstringstiden.

Blomst
De afdæmpede rødligpink klokkeblomster dukker op i slutningen af maj / begyndelsen af juni. Ikke på nye skud, men på de gamle grene. I løbet af sommeren kan der komme et par ekstra blomster.

Frugt
Nej

Voksested
'Verweig'  blomstrer bedst i sol, men klarer også let skygge / halvskygge. 
Tolerant over for jordbund, også lerjord, men dog helst nogenlunde veldrænet jord.

Anvendelse
Vi har 'Verweig' sammen med pink-bomstrende sommer- og sensommerplanter, hvor bladenes farve er et smukt akkompagnement.

Pasning
Busken skal ikke klippes, men er det alligevel nødvendigt, så er det bedst lige efter blomstring.

Sygdomme og skadedyr
'Verweig' er sund og hårdfør og skulle efter sigende ikke stå på rådyrenes menukort, men det er nu ikke relevant i vores byhave.

Om planten
Verweig dukkede op som en mutation af en anden dværgklokkebusk 'Tango' og har været til salg siden 2006.

Byhaven i Ebeltoft er en privat have. Den er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall

Kopiering er ok, hvis .... du husker at skrive, at det kommer fra os.
Gælder tekst billeder og ideer.


Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk