Mine favoritmøbler til haven

Som en kvinde, der elsker haver, blomster, planter, naturen og generelt set alt det omkring at være udenfor, er jeg altid på udkig efter de perfekte udendørsmøbler til at optimere og løfte min have. Mine favoritmøbler er valgt på baggrund af en kombination af deres funktionalitet, skønhed, harmoni og evne til at falde i med de naturlige omgivelser som omfavner dem. Hidtil har mine foretrukne møbler til udendørs brug været et hvidt sæt af flettede møbler, der er delikate og vævede i naturlige og elegante materialer. Jeg synes på mange måder, at den hvide farve komplimenterer det frodige grønne landskab, som omkredser de smukke møbler. Derudover er flettede møbler et slidstærkt og vejrbestandigt materiale, som gør at de er perfekte til udendørs brug.

Det fantastiske ved at indrette sin have med skønne møbler, er det væld af muligheder i livet, som møblerne åbner op for. Det kan være til at slappe af efter en lang arbejdsdag, til at kigge på stjerner eller til at spise en god middag under den åbne himmel. Når jeg har gæster eller påtager min værtsrollen for et selskab, så søger jeg altid udenfor hvis muligheden bringer sig og lader naturens varme og havens charme forføre mine gæster, ligesom den forfører mig i hverdagen.

Hvad skal du tænke på, når du kigger på møbler til haven?

Der er faktisk en hel del ting, som er værd at overveje i forbindelse med beslutningen omkring at købe nye møbler til sin have. Herunder har jeg opstillet et par af dem, således at du har noget at gå ud fra, når din købsrejse efter de helt rigtige havemøbler starter.

  1. Gå efter møbler som har en høj kvalitet og holdbarhed, således at de kan klare de forskellige vejrfænomener, som vi har her i Danmark. Alternativt skal du konstant tænke på at flytte dine møbler ind og ud af skuret, blot for at de undgår lidt regn eller sne.
  2. Tænk over farvevalget. Hvis du generelt oplever at der bliver meget beskidt ude i haven, ved at hunden sætter sig op på møblerne eller børnene spiller fodbold, så kan det godt være, at du skal overveje nogle møbler, som ikke er så sarte. Naturligt træ eller brune møbler vil være bedre til at skjule forskellige skidt- og mudderpletter.
  3. Overvej hvor mange siddepladser, som du får brug for til både din egen familie og de gæster, som i vanligt inviterer forbi. En have skal være et praktisk og afslappet sted, hvorfor det vil være ærgerligt, hvis du hele tiden skal supplere op med møbler inde fra huset, når du får gæster udefra.
  4. Vælg solide materialer som ikke vejer så meget. Jeg er personligt en stor fortaler for flettede møbler, da de er relativt holdbare og velbyggede møbler, som vejer betydeligt mindre end store og tunge egetræsmøbler.
  5. Sørg for at købe noget til at dække dine møbler til. Selvom du køber udendørsmøbler som godt kan holde til vand og vejr af forskellig art, så vil det ofte have en betydning for deres udseende henover længere tid. Overvej derfor at købe et dækken eller lignende som du kan lægge henover dem, når du ved at det kommer til at regne eller sne.

Det var alt for denne gang, men jeg vender snarest tilbage med yderligere opdateringer fra min have og mit liv i haven. Indtil da må I have en fantastisk dag.

10 simple tips til en flot have