Byhaven i Ebeltoft

- inspiration til design af en lille have

- ideer til haveplan med haverum

- forslag til planter i små haver

 

HAVENS DESIGN   ⇘    FARVER   ⇘   FARVECIRKLEN - Lidt om farver

Lidt om farver

- deres betydning og forskellighed

De enkelte farver skaber helt grundlæggende forskellige stemninger, som man kan benytte sig af i haven, men hvis man for alvor vil lege med farver, skal man vide mere, end denne korte oversigt.

Lidt om kolde og varme farver

Det vigtigste, synes vi, når man vil lege med farver i haven, er at skelne mellem kolde og varme farver og at vide hvilke farver, der ligger hhv. ved siden af hinanden på farvecirklen (harmoniske) og direkte over for hinanden (kontraster). På den farvecirkel, vi har lavet her på siden, er der få farver. Reelt er antallet af farver uendeligt.

Der er flere faktorer der spiller ind, når man skal bedømme, om en farve er varm eller kold og bedømmelsen vil altid være afhængigt af, hvad man sammenligner med. Her er lidt detaljer:

En farves kulør: De varme farver er de røde, orange og gule kulører, hvoraf den orange er den varmeste. De kolde farver er de turkise og blå kulører og her er den turkisblå den koldeste.

En farves nuance: På en skala af røde kulører vil man kunne opdele og sige at én nuance af rød er mere varm, end en anden nuance af rød. De kolde røde vil have en lille smule blå iblandet og de varme røde vil ligge tættere op ad den orange. Når man taler om en kold rød, er den altså kold i forhold til en anden rød nuance.

En farves lysstyrke: Lyse farver (fx en lyseblå), virker køligere end mørke farver (fx en mørkeblå).

Det lyder måske indviklet, men det er ikke nødvendigvis indviklet at bruge og lege med.

Byhaven i Ebeltoft er en privat have. Den er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall

Kopiering er ok, hvis .... du husker at skrive, at det kommer fra os.
Gælder tekst billeder og ideer.


Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk