Byhaven i Ebeltoft

- inspiration til design af en lille have

- ideer til haveplan med haverum

- forslag til planter i små haver

 

BYHAVEN I EBELTOFT   ⇘   OMTALE AF HAVEN

Omtale af haven

- foredrag og artikler

Vi holder meget af vores lille have, der udelukkende er lavet for vores egen fornøjelses skyld. Men selvfølgelig bliver vi ekstra glade og stolte, når andre også kan lide den og har lyst til at høre om den, skrive en artikel eller anbefale os til andre, fx i vores gæstebog eller med et link fra en hjemmeside.

Vores gæstebog
- med anbefalinger og kommentarer 

I gæstebogen skriver andre haveglade mennesker, der har besøgt haven eller hjemmesiden.
Læs og skriv her ...

 



_
Artikel af havejournalist Jytte Boch, der også har fotograferet. Bragt i magasinet ISABELLAS nr. 5 i august-september 2016.
» Læs artiklen, 6 sider (Åbner pdf)

ALT I EN BYHAVE
Vil du have mest muligt ud af din have, er der masser af inspiration at hente i Lisbeth Rosdahl og Bent Dalls lille utraditionelle byhave i Ebeltoft. Haven er opdelt i mange haverum, og hver eneste kvadratmeter er udnyttet maksimalt - dog med minimal pasning
Bag et af de smukke bindingsværkshuse i Ebeltofts gamle bydel ligger Lisbeth Rosdahl og Bent Dalls lille byhave, hvor hvert eneste haverum er udnyttet og planlagt i mindste detalje. Når gæster besøger haven...  læs resten af artiklen, 6 sider (Åbner pdf)


 


Syddjurs havekreds inviterede til foredrag i oktober 2015

Foredrag: Ideer til den lille have
- og til store haver der gerne må virke større 

Lisbeth og Bent, der har Byhaven i Ebeltoft, vil fortælle om deres have og dele ud af mange års erfaringer og tips, ledsaget af billeder fra haven. Haven er anlagt uden græs, og trods sin størrelse på 300 m² har den mange haverum med forskellig stil og stemning. 
Emner for aftenens foredrag er:

  • Vores udfordringer og store glæder ved at have en lille have
  • Sådan er haven designet - overvejelser, haveplan og virkemidler
  • Tips og ideer til at gøre en (lille) have større
  • Tips og ideer til beplantning af små haver
  • Små træer - anskaffelse / lav selv

_
Artikel i HAVEFOLKET med vores svar på fem spørgsmål. Bragt 8. februar 2015 i forbindelse med en temaserie om 'haver i højden'.
» Læs hele artiklen (Åbner Havefolket.com)

5 HURTIGE: EN BYHAVE MED HØJDE
Havefolket har stillet fem hurtige spørgsmål til Lisbeth og Bent fra Byhaven i Ebeltoft. Kender du ikke til haven i forvejen har du en masse godbidder i vente. Se bare med her.
Lisbeth og Bent bor i et 300 år gammelt hus midt i Ebeltoft by. Haven er kun lidt over 300 m2 og fyldt med flotte designløsninger, der både får den til at syne større og i den grad oplevelsesrig. Nøje planlagt er hvert et haverum, som defineres af velvalgte planter og haveelementer. Vi har stillet det kreative par 5 spørgsmål om havepassionen og om favoritplanterne, blandt andet. Se her hvad de svarede. Læs resten af artiklen (Åbner Havefolket.com)



_
Artikel i temanummer om bynatur i bladet 'NATURvejleder' december 2013.
» Læs hele artiklen, 2 sider (Åbner pdf)

10x10 meter skov i byen
Midt i Ebeltoft ligger et 300 år gammelt bindingsværkshus og en lille byhave. Grunden er på 500 m2, hvoraf huset bruger 180 m2. Her bor vi.
Selve haven, der er på ca. 320 m2, er ikke helt almindelig. Her er nemlig ingen græsplæne, fordi vi hellere vil have en mangfoldighed af oplevelser med især planteformer og -farver. Gennem den frodige beplantning fører slyngede stier og små trapper os og vores gæster rundt til havens mange rum og siddepladser. Bagerst i haven ligger haverummet 'Skoven'. 'Skoven' i vores lille byhave er naturligvis ikke en rigtig skov, men et frodigt og vildsomt haverum med en dejlig skovstemning ... læs resten af artiklen, 2 sider (Åbner pdf.)


_
I forbindelse med en artikelserie om haver 'Et kik over hækken' er Lokalavisen Assens nr. 38 september 2013 så venlige at henvise til os.

Gode råd til at indrette din lille have
"Byhaven i Ebeltoft er også et spændende udgangspunkt, hvis du mangler inspiration til din lille have. På hjemmesiden www.byhaveniebeltoft.dk fortæller haveejerne Lisbeth Rosdahl og Bent Dall, hvordan de har indrettet deres 500 kvm. store have og deler gavmildt ud af deres erfaringer."


_
Artikel af havejournalist Marian Haugaard Steffensen, bragt i havemagasinet 'Alt om haven' oktober 2012. Fotograferet af Jakob Lerche.
» Læs hele artiklen, 10 sider ( Åbner pdf - Giv den lidt tid. Artiklen er stor med mange billeder).

Lille have, stor plan
Selv om grunden kun er 500 kvm, og huset tager de 180, kan man godt få en smuk have med flere afdelinger og forskellige stemninger. Med siddepladser, snoede stier og spiselige sager, med bær, buske og brændestakke og med lysthuse, lodrette linjer og lyserød kattehale. Det kræver kun at man har en plan og gør et grundigt forarbejde.
Haven skal kunne klare sig selv i længere perioder uden pasning. Der må ikke være tungt arbejde, dog skal der hele tiden være hyggearbejde. Der skal altid være noget at se på, der skal jævnt hen være noget spiseligt. Der skal være sol og skygge, livlige farveklatter og rolige steder, sirlige områder og mere rustikke. 
Det er ikke så få krav ... læs resten af artiklen, 10 sider (Åbner pdf - Giv den lidt tid. Artiklen er stor med mange billeder).


_
Artikel og foto af havejournalist Hanne Gabel Christensen, bragt i ugebladet 'Søndag' nr. 33 i 2012.

» Læs hele artiklen, 3 sider (Åbner pdf)

Byhave i Ebeltoft
Bag et af Ebeltofts 300 år gamle byhuse gemmer sig en lille perle af en have. Lille af størrelse, bare 320 kvadratmeter, når huset er trukket fra, men til gengæld overraskende stor på indtryk og varition.
Den lille have i al sin frodige mangfoldighed er overraskende ung, for ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall, valgte at omlægge den fuldstændig da de i 2005 overtog huset. 
Først tog de fat på gårdspladsen mellem husets tre længer. Lagde nye fliser og byggede en lav mur, som danner en overgang mellem terrænforskellene og samtidigt matcher en mur, der ... læs resten af artiklen, 3 sider (Åbner pdf)


_
Artikel af havearkitekt Frank Kirkegaard Hansen, bragt i Haveselskabets medlemsblad 'Haven' nr.7/8 i 2011.
» Læs hele artiklen, 7 sider (Åbner pdf)

Her kæles for de små detaljer
Lisbeth Rosdahl og Bent Dall har en lille aflang byhave i Ebeltofts gamle bydel. Her har ægteparret formået at skabe et frodigt og varieret sceneri, som overrasker alle, der gæster haven.
"Man må være om sig", faststår Lisbeth. Hun går ofte på jagt rundtomkring i de mange forskellige planteskoler, hun kender, for at lede efter den helt rigtige plante til et bed i haven. En plante, der kan fuldende billedet ved at blomstre med den helt rigtige farve og højde på det helt rigtige tidspunkt.
Men hun kan også falde for en lille, skæv og forsømt busk, der står og mistrives i et glemt hjørne af planteskolen. Faktisk skal de helst være lidt forvoksende og bare forneden. Det giver hende mulighed for ... læs resten af artiklen, 7 sider (Åbner pdf)

Byhaven i Ebeltoft er en privat have, som man kan besøge efter aftale. Haven er tegnet og anlagt af ejerne, Lisbeth Rosdahl og Bent Dall

Kopiering er ok, hvis .... du husker at skrive, at det kommer fra os.
Gælder tekst billeder og ideer.


Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk